Fint som flormelis

[Lyanna af Genlith]

Anduo jian Cadao

"Det var en fantastisk ide, Deres Excellence." Oven på de chokbølger, det havde givet gennem hele landet efter maskeballet, var det ganske rart med noget adspredelse og selvom hun hellere ville have gået der med Blake, ville det være løgn, at hun ikke nød ambassadørens selskab. Ganske meget, faktisk. Især nu de gik i det, der lignede en scene fra hendes dagdrømmerier med sneen liggende englefint på hustagene. "Tak."

Lyanna havde efterhånden været i hovedstaden længe og på trods af, at hun efterhånden havde fået set meget af byen, havde hun stadig ikke nået ned til markedspladsen. Hendes far var ikke just tryg ved, at hun kom længere ned i byen end Parken, men Anduos selskab havde åbenbart gjort forslaget mere tiltalende for faderen.

[Anduo jian Cadao]

Anduo havde fået bekræftet sin interesse for Lyanna over de sidste par uger. Hun var både sød og venlig og tilmed både smuk og velhavende. Det var mange gode ting i en enkelt kvinde og han havde bestemt intet problem med at udvide sit bekendtskab med hende. Han havde dog også fået at vide, at han ikke var den eneste bejler til hende og det gav ham sjovt nok kun mere lyst til at forfølge hendes gunst. Han kunne godt lide at være bedst, når han konkurrerede.

Derfor havde han også taget hende med på markedet, da han hørte, at hun aldrig havde været der. Selv han havde været på markedet og det var uden tvivl et besøg værd. "Det gør jeg gerne," svarede han med et charmerende smil. "De er ikke en kvinde, som det er en byrde at tilbringe tid sammen med. Tværtimod." Han lagde sin hånd over hendes, som befandt sig i hans armkrog og gav hendes fingre et let klem.

[Lyanna af Genlith]

Endnu et kompliment og endnu engang farvede det hendes kinder let rosa. Det var bestemt ikke blevet bedre efter maskeballet, hvor den chokerende drejning havde endt i hendes lille figur trykket tæt ind til hans i en instinktiv søgen på tryghed, hun udmærket vidste, hun ikke burde have søgt hos ham.

Blikket faldt på hans hånd omkring hendes handskede fingre, mens hun blev trukket tilbage til nutiden, og hun trak vejret dybt ind, prøvede at forholde sig professionel til berøringen. Det var kun for at opfylde aftalen, at hun blev ved at se ham, mindede hun sig selv om. "Har De været på markedspladsen mange gange?" spurgte hun derfor for at komme ind på et mere passende samtaleemne.

[Anduo jian Cadao]

Han smilede, da han så hende rødme og gav hendes hånd endnu et klem. Han elskede at få hende til at rødme. Det talte sit tydelige sprog om, at hun ikke var helt i stand til at se bort fra ham som bejler. Og det var en god ting, når hendes far nu havde informeret ham om, at den anden bejler var én, hun selv havde valgt.

"Det kan jeg desværre ikke prale af. Jeg har jo aldrig været bosat i byen i længere tid. Men jeg har været her flere gange, fordi jeg synes, det er spændende at se alle de forskellige varer, der transporteres hertil alle steder fra. Har De prøvet et kandiseret æble fra Madam Madelaine's bod for eksempel?"

[Lyanna af Genlith]

Hun vendte blikket frem mod vejen igen, mens de endelig nåede markedspladsen. Et mageløst syn af farver og former mødte hendes blik og for et øjeblik måtte hun stoppe op, for blot at tage indtrykkene ind. På trods af vejret var markedspladsen et mylder af liv mellem de mange forskellige boder, der bød på et hav af lugte, syn og spraglede indtryk.

Først efter et par lange øjeblikke gik det op for hende, at hun stod stille med tilbageholdt åndedræt og hun trak luft ind i et næsten snappende sug. "Nej, det er desværre mit første besøg til markedspladsen og vi får vores æbler fra Macay, Deres Excellence" fortalte hun og formåede endelig at rive blikket fra mylderet for i stedet at se op på ham.

[Anduo jian Cadao]

Han smilede af hendes svar og gav sig til at styre i retningen af den omtalte bod. "Kandiserede æbler er nu noget helt for sig selv. I Sarain tilføjer de et bestemt krydderi til sukkerblandingen, som dog desværre ikke bruges her. Mens jeg befandt mig i mit fødeland, var jeg dog aldrig tilpas interesseret i processen til at spørge ind til ingredienserne. Det fortryder jeg nu. Men Madam Madelaine er alligevel virkelig dygtig til sit håndværk."

[Lyanna af Genlith]

"Åh, sikken skam," kommenterede hun medfølende og fulgte ham, mens hun nysgerrigt studerede boderne, de passerede på vejen. "Har De planer om at tage tilbage til Sarain en dag?" Selvfølgelig vidste hun de rent formelle ting ved ambassadørerhvervet, men det var ikke et område, hun var specialist i. Heldigvis lod Anduo dog ikke til at have noget imod, at hun stillede spørgsmål.

[Anduo jian Cadao]

Han smilede og fik en hel særlig glød i ansigtet, da talen for alvor faldt på hans hjemland. "Jeg besøger Sarain fra tid til anden i kraft af mit embede, men det er så lang en rejse, at det desværre ikke lader sig gøre mere end en enkelt gang på et par år." Han stoppede foran boden og bestilte et par kandiserede æbler, som allerede stod klar til dem. Han rakte hende det ene og smilede, mens han betalte Madelaine. "Kunne De tænke Dem at se det en dag?"

[Lyanna af Genlith]

Der var noget andet over det smil, der foldede sig over hans læber denne gang og hun måtte trække blikket til sig igen, så i stedet på de kandiserede æbler. Det klædte ham så fint, at det havde sendt en varme gennem hendes mave.

"Tak." Anstandsdamen, der ellers havde holdt sig neutralt i baggrunden, var trådt et par skridt frem og tog imod hendes handsker. Nu med frie hænder, tog hun imod det ene æble og hævede endelig blikket til ham igen med et forsigtigt smil. Det var køligt mod fingrene, men da først hun fik den ene hånd stukket om hans arm igen, blev det meget bedre. Anstandsdamen trådte i baggrunden igen.

Hun vurderede sit svar nøje. "Meget gerne, men jeg tror desværre ikke, det er en mulighed, der ville præsentere sig," svarede hun og så op på ham igen, mens hun tog en prøvende bid af æblet. Det var blødt, varmt og sødt med karamellen som en lille, indbydende sprødhed.

[Anduo jian Cadao]

Han tog hendes hånd i sin armkrog igen og de begyndte at gå rundt og se på boderne igen. "Hvorfor ikke? De er ung endnu og Deres fader lader ikke til at ønske at træde tilbage foreløbigt?" Der lod ikke til at være meget, som stod til hinder for, at hun foretog en rejse, som så mange andre. "Det er ikke en dårlig ting for en kommende lensfrue at gøre sig personligt bekendt med sine nabolande." Han smilede venligt til hende.

[Lyanna af Genlith]

Hun trak på skuldrene med en vurderende mine og fangede hans blik igen, tog en bid mere af æblet, mens han talte. Det var noget, hun havde elsket, siden hun var lille, men hun havde også altid været lidt af en slikmund. "Nej, det er sandt, men.." Hun burde ikke gå i detaljer med, hvor meget af lenets drift, hun egentlig hjalp med grundet moderens svagelige helbred, så hun valgte i stedet at fokusere på en anden sandhed i stedet. "Det var min faders afgørelse, at jeg burde studere hans pligter og ansvar som lensherre ved siden af min uddannelse."

[Anduo jian Cadao]

Han smilede og valgte at lade være med at presse emnet. "Måske De får muligheden engang i fremtiden," svarede han blot og tog selv en bid af æblet. Hun lod til at synes om æblet og han blev måske en anelse selvtilfreds. Hun lignede en pige, som kunne lide søde sager og det var en let vej til vinde nogle lette point hos hende. "Har De lyst til at gå over og se på nogle af smykke-boderne?"

[Lyanna af Genlith]

"Det ville være fantastisk," indrømmede hun oprigtigt og måtte igen hive blikket fra ham. Der var noget ved øjenkontakten, der pludseligt var blevet en kende for intim. Især når hun jo burde tænke på Blake. Hvorfor havde hun ikke gjort det? Hvor længe havde hun ikke gjort det?

Kæden føltes pludseligt stram om hendes ben og spørgsmålet gjorde det kun værre. Nejnejnej, hun burde slet ikke se på smykker og især ikke med ham. "For at være ærlig, ville det glæde mig langt mere, hvis De kunne lære mig en smule om krydderier, Deres Excellence?" spurgte hun i stedet og så hen mod en bod, der lod til at have et varieret assortiment.

[Anduo jian Cadao]

Han flyttede ikke sit blik fra hendes, førend hun selv så væk og så smilede han let. Hun var ganske uskyldig og også lettere at læse, end hun måske selv troede, men det gjorde ham bestemt ikke noget. Han godtog dog hendes ønske om at se på krydderier og snart stod de foran en bod med en række dybe skåle med forskellige krydderier, afskærmet grundigt fra både sne og vind med magiske spærringer. "Hvad er det, De kunne tænke Dem at lære, om krydderierne?" spurgte han roligt og søgte hendes blik igen.

[Lyanna af Genlith]

Heldigvis var der igen et nyt samtaleemne, der ikke blev for grænseoverskridende eller på anden måde intimt. Hun tog endnu en bid, karamellen var den perfekte kombination af knasende og klistret, præcis som hun godt kunne lide det. "Er der nogle sarenske iblandt?" spurgte hun og fandt hans blik igen. Varmen skød op i hendes kinder, da hun opdagede, at han allerede så på hende.